torsdag den 21. februar 2013

Slutningen på forløbet








Et vellykket udvekslings forløb mellem Ordrup Gymnasium og The Baldwin School er hermed blevet afsluttet med en uge i de Københavnske gader. Tre piger fra Philadelphia kom til Danmark for at bo hos de samme tre piger fra Ordrup Gymnasium, som havde boet hos dem i efteråret. Hele ugen her i Danmark bød på mange spændende oplevelser med alt fra lange gåture ned ad Strøget, anerledes besøg på Christiania og lækkerier fra det danske køkken. Æbleskiver, flødeboller og hotdogs med det hele faldt specielt i god jord hos de modige amerikanske piger, som ellers fik kastet sig ud i det hele. Selv har vi danske piger haft glæde af at være repræsentanter for vores skole og generelt Danmark. Det har været lærerigt og skabt venskaber og oplevelser, som ikke vil glemmes. At opleve en anden kultur ved udveksling giver et helt andet unikt indblik og forståelse, som kun kan skabes ved at blive en del af kulturen. Ugen i Philadelphia var som en uge i en anden verden. Man blev en del af en andens liv, en andens familie og hver dag. Grundet dette forløb vil Philadelphia og The Baldwin School altid have en særlig plads i vores hjerter, og være en oplevelse vi vil tage med videre til gavn for fremtiden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar